Hvis man er investor, så har 2020 sandsynligvis været et rigtig godt år. Der er nemlig mange, der har tjent rigtig gode penge på krisen. Medmindre man gik i panik og solgte alt, lige da krisen indtraf og aktierne begynde at styrte mod bunden, har man nemlig været en del af et stort opsving. For selvom aktierne rigtig nok styrtdykkede, så har de rettet ind og mange har nået rekordhøje kurser det seneste år. Det er dog langt fra alle der er investorer, og det er også langt fra alle, der har haft et godt økonomisk år i 2020.

Rigtig mange har måtte se deres arbejdspladser lukke. For nogen har det været for en stund, mens det for andre endnu mere tragisk har været permanent. Den danske stat har samtidig kunne se milliarderne fosse ud af statskassen til hjælpepakke og diverse støtteprogrammer samt testning og nu snart også vaccinationer, alt sammen noget der koster milliarder. Statskassen er velpolstret, men den er ikke bundløs, og den kommer til at mangle penge i de kommende år, det er der slet ikke nogen tvivl om. Samtidig er der også mange af os, der har ekstra penge mellem hænderne.

Det kan du gøre for Danmarks skyld

Der er millioner af danskere, der ikke har mistet indtægt, men som eksempelvis har fået deres indefrosne feriepenge udbetalt. Samtidig har de ikke kunne bruge så mange penge på tant og fjas og rejser som tidligere. Der er med andre ord, rigtig mange der har lidt ekstra på kistebunden som brænder for at blive brugt. Men hvordan du bruger dem er bestemt ikke ligegyldigt.

Står du eksempelvis og skal have nye møbler til spisestuen, så lad være med at finde en tysk webshop der sælger Hay møbler eller lignende. Vælg en dansk webshop og vælg danske møbler, og hvis de kan være produceret i Danmark er det endnu bedre. På den måde hjælper du Danmark, da virksomheden du køber møblerne hos skaber arbejdspladser i Danmark, de betaler deres moms og afgifter i Danmark og skat af overskud. Hvis møblerne også er danske, så er der en producent der skaber arbejdsplader, skatter og lignenede. Jo flere led i værdikæden, der er danske, jo mere hjælper du også den danske økonomi.

Det skal du ikke gøre

Det værste du kan gøre, er at bruge dine penge på udenlandske webshops, eller at gemme pengene og bruge dem på en rejse til udlandet, når der igen bliver åbnet op. Denne type forbrug kommer nemlig ikke landets økonomi til gode. En anden ting du ikke bør gøre, er at lade pengene stå i banken, det er der ikke andre end banken der tjener på.

Så er det bedre at investere pengene i aktier eller lignende. Igen kan du her med fordel tænke i danske aktier, da dette gavner de danske virksomheders økonomi fremfor at du putter dem i udenlandske lommenr.