Coronakrisen har i de sidste måneder været på alles læber, og det er helt forståeligt. Verden befinder sig i den største økonomiske krise i nyere tid og arbejdsløsheden er både herhjemme og i udlandet skudt i vejret. Men det er ikke alle brancher, der er lige hårdt ramt. I denne artikel vil vi kigge på nogle af de brancher, der har klaret sig godt igennem krisen.

1: Dagligvarebutikker

En af de største gevinstragere af den nye krise herhjemme, har været dagligvarekæder. Både den nationale og nærmest europæiske lockdown har betydet, at grænsehandlen er forsundet fra den ene dag til den anden samtidig med at flere danskere har valgt at købe større ind og muligvis også at købe bedre produkter fordi forbruget er blevet begrænset med opbremsningen af oplevelses økonomien.

Herhjemme kan det særligt mærkes i Syd- og Sønderjylland, hvor efterspørgslen er steget markant. Nogle af de virksomheder som dette vil gavne er både små selvstændige købmænd samt de store kæder som Coop og Dansk Supermarked.

2: Medicinalindustrien

En anden brnache som indtil videre har klaret sig godt igennem krisen er medicinalindustrien. Det skyldes både at folk stadig skal have medicin men også at mange virksomheder der arbejder med fremstilling af medicin i stigende grad arbejder på at løse dele af coronakrisen. Så hvis man arbejder i et laboratorie, så har man nok oplevet en stigende arbejdsmængde. En af de danske virksomheder, der har mærket dette er Alfa Omega, der til dagligt sælger inventar til klinikker og laboratorier. Til handel dansk udtaler ejeren, at man har oplevet et pænt skub i efterspørgslen.

3: E-handels virksomheder

En anden del af dansk erhvervsliv der har haft vind i sejlene, er e-handsvirksomheder. I takt med at mange fysiske butikker er lukket har stadigt flere valgt at handle online. Det kommer både store platforme og enkelte webshops til gavn. I udlandet har det særligt kunne ses hos internet giganten Amazon der har ansat mere end 100.000 personer ekstra, alene i USA. Herhjemme er nogle af landets største webshops ligeledes Amazon, Saxo, Matas og ikke mindst Coop.dk

4: Sommerhusbranchen

En fjerde branche som har oplevet en stigende efterspørgsel på en kedelig baggrund har været sommerhusbranchen. Denne branche har haft travlt de sidste mange år, hvor antallet af overnatende gæster fra ind- og udland har været stødt stigende. Og siden de danske grænser er blevet lukket, så har mange ikke set andre muligheder for enten at tage i sommerhus eller blive hjemme og holde ferie. Det har både vist sig på markedet for lejeboliger samt ikke mindst i huspriserne for de sommerhuse, der har været sat til salg.

5: Fastfood-kæder

En femte branche som har oplevet et skub i omsætningen, i hvert fald i mange tilfælde har været de etablerede fastfood-kæder, der har erfaring med take-away. Danskernes forbrug på take-away er naturligt steget i takt med at man har indført en nedlukning af samfundet. Mange restauranter har derfor været tvunget til at finde nye indtægtskilder hvor for etablerede kæder som MacDonalds, Dominos og deslige, har kunnet lukrere på et i forvejen meget effektivt set-up i forhold til take-away.