Alle taler om online markedsføring, og med rette. Så hvordan kan man på så kort tid have revolutioneret marketingverdenen? Og hvad med offline markedsføring, er det bare fortid?
Hvordan det hele startede
Virksomheder er påvirket af forbrugerne. Og forbrugerne er påvirket af virksomhederne og den teknologiske udvikling. Og i denne sammenhæng var det nogle få virksomheder der påvirkede enormt mange af forbrugerne. Herefter var det blot et spørgsmål om tid før alle andre virksomheder fulgte efter forbrugerne ind på internettet. Det var specielt tre virksomheder der var frontløbere, nemlig Facebook, YouTube og Google. Med meget forskellige taktiker gjorde Facebook og YouTube alt hvad de kunne for at få så mange forbruger på deres tjenester, uden at reklamere eller tjene penge på deres produkter. Det handlede altså om at få os, forbrugerne, til at bruge det så meget som muligt. Så kom dagen hvor de åbnede op for reklamer på deres medier, og så eksploderede mulighederne for at reklamere til forbrugerne, og deres aktier eksploderede ligeledes.
Hvad er det online marketing kan?
Når man kigger på de mere traditionelle marketingkanaler såsom TV eller Magasiner, er problemet at man ikke er herre over hvem der ser hvad. Og du ved heller ikke hvem der har set din reklame, eller hvor mange der har set den. Meget enkelt betyder det at magasiner og de mere traditionelle marketing metoder ikke er særlig præcise. Når man markedsfører, sender reklamer ud til folk, er noget af de absolut vigtigste at reklamere til den rigtige målgruppe. Og netop det, er Facebook og Google rigtig gode til. Vi bruger absurd meget tid på de enkelte medier, og man kan derfor segmentere forbrugerne helt absurd meget. Så dit produkt kun henvender sig til mødre med nyfødte babyer, kan du netop reklamere til kun dem, indenfor et geografisk område. Det er der ingen offline medier der kan.
Offline marketing er ikke død!
Der er rigtig mange måder at gøre brug af offline markedsføring. Det handler blot om at gøre det smart. Hvis du er en stor virksomhed, måske international, så er offline markedsføring en rigtig god ide. Her handler det om at få folks opmærksomhed, så man forbliver ’’top of mind’’ hos forbrugeren. Men det er sammenspillet mellem de to former for markedsføring der er vigtig, uanset om du er en lille eller stor virksomhed. Som mindre virksomhed er det en god ide at gøre brug af online markedsføring, hvor du målretter reklamerne lokalt, men samtidig er den jo ingen ting værd, hvis kunden møder op til en haltende butik! Så der skal selvfølgelig være både LED skærme, bannere og brochure til kunderne. Læs mere her om offline marketing.