Mange tror fejlagtigt, at aktier er en ny opfindelse, men historien er faktisk en helt anden. Det første danske bekendtskab med det vi i dag kender som aktiemarkedet, startede allerede i 1600 tallet.
Det første danske aktieselskab blev etableret under den daværende Kong Christian IV, der på det tidspunkt ville have del i handlen i Fjernøsten.
Fortællingen om Danmarks første aktieselskab, bygger på skriftlige kilder, samt en grundig forskning, foretaget af professor dr. Phil Esther Fihl ved Københavns Universitet. Dr Phils udforskning af hændelserne i starten af 1600 tallet, skete i forbindelse med Nationalmuseets Tranquebar initiativ.
Aktieforretning på en helt anden måde end i 2016
Aktieforretningerne fungerede på en lidt anden måned i 1600 tallet, end den måde man driver aktieforretning på i dag.
I dag køber nogle deres aktier via deres pensionsopsparinger via en bankrådgiver. Andre køber aktier via en kapital de har i banken, hvor man i det mindste har mulighed for at indhente informationer og regnskaber, der kan danne grobund for, hvilke forretning man skal lave.
I 1600 tallet var aktieforretningen noget helt andet. Dengang var det kun de allerstørste investorer, der havde krav på at se regnskaber, eller få noget som helst information omkring den forretning, som de investerede i. i 1600 tallet var der ej heller vane for at afholde generalforsamlinger, hvor der blev drøftet strategier og fremtid.
Hvis man dengang investerede penge i en mission som denne overlod man sin kapital til enevældige forvaltere, der kunne optage gæld og praktisk set gøre hvad det passede dem med de investerede penge.
Christian IV havde været med til at oprette kompagniet og det var ikke kun på grund af blær og for at spille med musklerne. Det var blandt andet for at ændre samfundsøkonomien på, hvor han ønskede at gå fra middelalderens økonomi, til en mere moderne form for økonomi, hvor staten var med til at styre udviklingen af landets erhvervsliv.
Østindiske handelskompagni A/S stod for missionen, der skulle resultere i at man vendte hjem med eksklusive varer såsom krydderier og tekstiler.
Østindiens kompagni A/S – med en aktiekapital på 317 milliarder kroner
Kong Christian IV havde på trods af investorer, svært ved at rejse penge nok til den store mission til Afrika og Østindien. Men dette ændrede hollandske Boshouwers på. Den tidligere underkøbmand, overtalte den danske Konge med sin charme på de bonede gulve, til at han skulle være en del af Østindiens kompagniet, og da han kom med enorme summer penge, kunne det ikke komme mere belejligt for den danske Konge.
Østindiens Kompagni blev en realitet, og var dermed Danmarks første aktieselskab. Aktieselskabet var et enormt projekt, der udgjorde op mod halvdelen af statens kongen årlige indtægter tilsammen.
Hvis man laver en hurtig sammenligning til et aktieselskab, der i værdi udgør halvdelen af statens og kongehusets årlige indtægter, ville det svare til en aktiekapital på omkring 317 milliarder danske kroner i 2016.
Pirater – og oprør i mandskabet fik missionen til at vakle
Turen ned omkring Afrika var ikke uden problemer, da handelskompagniet både stødte på pirater, og var ude for at mandskabet begyndte at diskuterer indbyrdes, og med de øverstbefalende.
Dette resulterede blandt andet i at mandskaberne på skibende blev delt op i grupper, og der blev indsat væbnede vagter til at holde ro og orden i besætningen.
Boshouwer der ellers var med til at holde styr på tropperne forsvandt og blev afsløret som svindler nede omkring Afrika, og det var dermed den kun 24-årig militærmand Ove Gidde, der tog rollen som den øverstbefalende.
Handelsforbindelser blev aldrig lukrative for Danmark
Ove Gidde fortsatte rejsen trods flere store problemer, og flere både interne såvel som fremmede lig i lasten, turen mod Indien.
Gidde var med til at få etableret den endelige handelsforbindelse i Østindien, Trankebar. Men handelsforbindelserne blev aldrig en rigtigt god forretning for Danmark, da ankomsterne fra de meget fjerne destinationer aldrig blev regelmæssige, hvilket resulterede i at bundlinjen i Danmarks første aktieselskab blødte kraftigt.
I 1638 bad samtlige investorer om at få opløst selskabet, men Kong Christian var ikke meget for at give sig. Det var derfor først efter Kongen død, at Østindiens handelskompagni A/S endeligt kunne dreje nøglen om, og man måtte derfor erkende at hele missionen var fejlet.