Det kan være en god og fordelagtig idé at investere i boligmarkedet fremfor i aktier, og du kan blive meget klogere på hvorfor i denne artikel.

Først og fremmest kan det stort set altid betale sig at købe en ejerbolig fremfor at leje en lejebolig. Danskerne er generelt blevet rigere, reallønnen er steget, og vi har fået langt flere penge mellem hænderne end tidligere. Det betyder, at vi har en større opsparing at gøre brug af end vores forældre havde, samtidig med at vi også skal regne med, at vi selv bliver en del ældre end vores forældre og bedsteforældre.

Derfor er boligmarkedet attraktivt

Hvis du ønsker at investere i en ejerbolig, så er det vigtigt, at du gør dette med en lang tidshorisont – jo tidligere du begynder, jo bedre.

Det er altid det nemmeste og mest fristende at vente med at købe bolig, men din nytte af ejendomskøbet falder, mens du venter, så du kan ligeså godt komme i gang med det samme.

Overordnet set er der tre fordele ved at investere i boligmarkedet fremfor i aktier:

  1. Fast ejendom har den fordel, at der er lav korrelation med aktiemarkedet, hvilket betyder, at din ejendom ikke nødvendigvis falder i værdi, når aktierne falder. En fast ejendom sænker risikoen i din formue uden at sænke dit forventede afkast.
  2. Der er ikke nogen sammenhæng mellem din lønindkomst og aktiemarkedet – du får altså ikke lavere løn, fordi aktierne falder.
  3. Der er en lav beskatning af afkast på boliger – i mange tilfælde nul procent. Det giver dig altså større mulighed for et godt afkast sammenlignet med obligationer og aktier, som beskattes hårdere.

Der er altså nogle klare fordele ved at investere i boligmarkedet, fremfor i obligationer og aktier.

Kom godt i gang

Det er naturligvis ikke alle ejendomskøb der er lige fordelagtige at investere i, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i det pågældende boligmarked, samt allierer dig med en boligadvokat, der kan give dig juridisk rådgivning, så du ikke køber katten i sækken.

Boligadvokaten hjælper dig blandt andet med at gennemgå de mange komplicerede papirer, specielt købsaftalen. Det er vigtigt, at du får indsat advokatforbehold i denne, så du kan trække dig fra aftalen, hvis der skulle opstå en uventet situation, som gør, at du ikke længere er interesseret i boligen.

På denne måde kan advokaten se alle de vigtige papirer igennem, selvom du har underskrevet købsaftalen. Når du på et senere tidspunkt muligvis vil sælge boligen igen, kan en boligadvokat ligeledes hjælpe til et så smertefrit salg som overhovedet muligt. Du kan læse meget mere om, hvad en boligadvokat kan hjælpe dig med, på denne hjemmeside.