Hvis du havde købt 100 Microsoft aktier, da de gik på børsen d. 13 marts 1986, havde du i dag haft en formue på 4,7 mio. kr. i dag. Selvom det kan lyde fristende at kaste sig ud i at købe IPO aktier, er det en oftest dårlig ide.

Årsagen til at det er en dårlig ide for private investorer at købe aktier i en virksomhed, der er på vej på børsen skyldes, at der er meget lidt historisk data at basere sin analyse på, hvilket stiller dig meget dårligt.

Hvis du drømmer om at gå på pension tidligt, ved at investere i IPO aktier, bør du læse denne artikel først.

Den fundamentale analyse er mere kompliceret

Det sværeste ved at investere i IPO aktier er manglen på historisk data. Normalt vil man gå ind og lave en fundamental og/eller teknisk analyse for at vurdere, om det er en god ide at investere i det givne selskab.

Hvis ikke du er bekendt med de to typer analyser, kan de beskrives som:

  • Fundamental analyse: En analyse hvor man forsøger at bestemme virksomhedens virkelige værdi. Det gør man ved at kigge på balancen, pengestrømsopgørelsen og resultatopgørelsen. Yderligere kigger man også på andre faktorer som ledelse og deres position i markedet.

 

  • Teknisk analyse: Analyse af kursbevægelser, hvor man benytter historisk data til at forudse fremtidig udvikling af aktiekursen

Det er ikke muligt at lave en teknisk analyse på IPO aktier, da der ikke er nogen data for kursudviklingen for aktien.

Hvis du sidder og tænker:

Jeg er god nok til at lave den fundamentale på en virksomhed, der er i gang med at blive børsnoteret, skal du forberede dig på et større detektivarbejde, da deres ældre regnskaber sjældent er særligt detaljerede.

Det betyder, at du har meget dårlige forudsætninger for at forstå udviklingen i virksomheden, hvilket i sidste ende giver dig en upræcis analyse.

 

Aktiedykket efter lock-up perioden

Når du investerer i IPO aktier skal du først forstå, hvor aktierne kommer fra. Lad os sige at virksomheden Barnets Verden, som bl.a. sælger Misioo bolbassin til børnefamilier, gerne vil lave en IPO.

De starter med at kontakte en investeringsbank, og aftaler at de skal stå for at lave deres IPO.

Investeringsbanken opkøber herefter en aktieandel i virksomheden, og går i gang med at forberede deres IPO.

De aktier du kan købe er investeringsbankens aktier, mens de oprindelige stiftere af virksomheden har en periode, hvor de ikke må sælge deres del af aktierne. Denne periode kaldes for lock-up perioden og kan variere på mellem 6 måneder til 2 år.

 

Når perioden udløber, vil der komme et dyk i kursen, fordi udbuddet af aktierne stiger, hvilket gør at mange investorer mister deres penge.

 

Investeringsbankerne prøver at sælge IPO aktier

En af de største årsgager til at mange personer vælger at købe IPO aktier skyldes, at investeringsbankerne er dygtige til at sælge deres IPO aktier. Ligegyldigt hvor godt det lyder, skal du altid være opmærksom på, at de tjener penge ved at sælge så mange aktier som muligt.