De fleste af os kender til det helt klassiske boldbad, som indtil nu kun har været at finde på store kommercielle legepladser, og som børn i alle aldre altid har nydt at kaste sig rundt i. Du kender det helt sikkert: det store bassin fyldt med farverige plastikbolde, som ungerne elsker at “svømme” rundt i.

Som forælder kan du sikkert ikke forestille dig at skulle have sådan et boldbad i dit hjem – det passer nemlig slet ikke ind i vores nordiske stil, hvor alting skal være mere neutralt i farverne.

Men nu er det muligt at gøre dit barn lykkeligt med et boldbad til hjemmet, som faktisk er neutralt i farverne og som passer perfekt ind i ethvert nordisk børnehjem.

Boldbadet fra Misioo har taget danske børnefamilier med storm, fordi det både er lærerigt og sjovt for børnene, mens forældrene kan bruge det som del af indretningen, uden at skulle gå for meget på kompromis med den rene danske stil. Se det ved at klikke her.

 

Styrker dit barns udvikling

Den bedste form for udvikling kommer igennem leg, fordi det er sjovt og noget, som børn sjældent kan få nok af. Derfor er det smart at give dit barn noget at lege med, som samtidig styrker deres indlæring og motorik, og netop det gør et boldbad.

Dit barns motorik bliver styrket ved at mærke og røre ved de mange bolde omkring det. Samtidig er det spændende for barnet at kigge på de mange forskellige farver og fornemme, hvordan boldene er forskellige og alle sammen nemt kan samles op af barnet, fordi de nærmest ikke vejer noget.

Med tiden begynder barnet at lege vildere med boldene, og vil begynde at samle dem op, bevæge sig rundt i badet og kaste og sparke til boldene. På den måde bliver motorikken konstant styrket, som barnet lærer mere og mere af at sidde i badet.
Det kan derfor være en god idé at starte med få bolde i badet og efterhånden som barnet lærer at håndtere dem tilføje flere og flere bolde. Med dette boldbad følger 200 bolde, der løbende kan tilføjes i dit barns egen hastighed.

Med dette boldbad kan du også introducere dit barn for sjov indlæring fra meget tidligt i barnets liv. Selve badet er lavet af det blødeste skum med stof omkring, så dit barn ikke kan slå sig på kanterne, men bliver sat i trygge og bløde omgivelser.

Boldbadet har mange funktioner, og børn kan både lege vildt i det og kaste sig rundt i boldene, hvilket vil give barnet energi og virke opkvikkende, men samtidig tager flere børn også lur i boldbadet, hvor boldene i stedet fungerer til at give ro – og i visse tilfælde som dyne for barnet.

Så dette boldbad har mange forskellige muligheder, og dit barn vil elske at have sit helt eget boldbad i hjemmet.